On-page optimering - Step 3
Jeg udvikler denne hjemmeside som en del af mit valgfag Hands-On Digital Markedsføring, hvor SEO spiller en central rolle. SEO-arbejdet bygger på fire trin: teknisk SEO, søgeordsanalyse, on-site optimering og off-site SEO. Tilsammen gør de siden hurtigere, mere brugervenlig og mere synlig i søgemaskinerne.
On-page SEO handler om at optimere indholdet og strukturen på selve hjemmesiden. Det betyder, at tekster, overskrifter, billeder og brugeroplevelse bliver forbedret, så siden både matcher brugerens søgninger og fungerer bedre for Google. Formålet er at gøre indholdet mere relevant, mere værdifuldt og mere troværdigt – og dermed øge chancen for, at siden opnår gode placeringer i søgeresultaterne.
Lixtal
Et lavt lixtal gør din tekst lettere at læse og forstå. Det er vigtigt på en hjemmeside, fordi brugerne hurtigt skal kunne afkode budskabet, uden at sproget bliver en barriere. Klare og letlæselige tekster giver en bedre brugeroplevelse, holder besøgende længere på siden og øger chancen for, at de finder den information, de søger. Det styrker både kommunikationen og din hjemmesides troværdighed.
Et lixtal på 35 betyder, at mit blogindlæg er let til middel at læse. Et lixtal omkring 35 er ofte ideelt til hjemmesider, fordi det giver en god balance mellem professionalitet og tilgængelighed.
ALT-tekster på billeder
Alt-tekst er en kort beskrivelse af et billede, som fortæller Google og brugere, hvad billedet viser. Den hjælper søgemaskiner med at forstå billedets indhold, og gør siden mere tilgængelig for brugere, der fx bruger skærmlæsere. En god alt-tekst øger chancen for, at dine billeder bliver fundet i billedsøgninger og styrker samtidig din SEO.
Intern linkbuilding
Intern linkbuilding handler om at skabe links mellem siderne på din egen hjemmeside. Det hjælper både brugerne og Google med at finde rundt, og det gør det lettere for dine vigtigste sider at blive fundet i søgeresultaterne. Gode interne links øger sidens troværdighed, styrker strukturen og holder brugerne længere på websitet.
